BLAZE

 

BLAZE er et fællesskab for teenagere i 5.-8. klasse. Vi mødes onsdage kl. 18-20 og søndage til gudstjeneste kl. 10.30. Vi holder til i kælderen ”Azusa” i Kirken i Kulturcenteret på Drejervej 17, 2400 København NV. BLAZE er en del TRIBE, som er kirkens teenage- og ungdomsarbejde, som består af aldersgrupper: BLAZE (5.-8. klasse), RADIANT (9. kl-19 år) og ACT (20+).

BLAZE onsdag
Når vi mødes om onsdagen fungerer BLAZE som en teenageklub med en masse forskelligt på programmet. Vi har opdelt vores aftener i tre kategorier, så du lettere får et overblik over, hvornår de forskellige ting sker, og så du ved, hvad du tager til og inviterer til.

BLAZE Event
En aften som bærer præg af et særligt event, og hvor vi nogle gange er ude af huset for fx at skøjte, tage i trampolinland, lasergame og meget mere. Det kunne også være en aften i kirken, hvor vi har Roller Skate Night, Battlefield med papirkugler, bingo, Ultimate Pizza Frisbee e.l.

BLAZE Hangout
Her er der rig mulighed for godt fællesskab, gode snakke, spil, bordfodbold, bordtennis, slikbiks, hygge og meget mere. Derudover har vi livsgrupper hver anden gang, hvor man er delt op i faste drenge- og pigegrupper efter klassetrin, hvor vi snakker om liv og tro. Vi starter med at spise sammen for 20 kr. på denne aften.

BLAZE Service
Dette er vores teenagegudstjeneste, hvor vi har lovsang, prædiken eller panel og forbøn. Hver anden gang har vi livsgrupper, hvor man er delt op i faste drenge- og pigegrupper efter klassetrin, hvor vi snakker om tro og liv ud fra det, som der er blevet talt om til gudstjenesten.

BLAZE SØNDAG
Når vi mødes om søndagen er det med resten af vores kirkefamilie, hvor vi også har særskilt program for vores teenagere. Vi har også opdelt vores søndage, så det er lettere for dig at navigere i, hvad der sker.

SERVE – 1. og 3 søndag i måneden
Her tjener teenagerne med i forskellige områder i kirken. Nogle af vores teenagere er med på medieteam, hvor de tager billeder til gudstjenesten. Andre er med på service-team, som byder folk velkommen, hjælper med indsamling mm. Derudover hjælper nogen til i vores børnekirke, KATSJ. Så her har du, som teenager, mulighed for at vælge dig ind på det, som du godt kunne tænke dig at tjene med i. Vi tror, at det er vigtigt, at vi også engagerer os i vores kirke, og at vi bidrager til, at andre får en god oplevelse med at komme i kirke.

EQUIP – 2. og 4. søndag i måneden
Her starter vi sammen inde på gudstjenesten i kultursalen, hvorefter vi går ud under indsamlingen, og har vores egen undervisning. Her sætter vi os i et lokale og lytter til en undervisning i 15-20 min. fra en af vores egne ledere, hvor vi efterfølgende går i grupper og snakker sammen om undervisningen og slutteligt beder sammen.

CHURCH – 5. søndag i måneden
Her er vi med på hele gudstjenesten inde i kultursalen. Vi sidder sammen i venstre side af salen, og der vil være nogle frivillige ledere, som sidder sammen med teenagerne og skaber en hyggelig atmosfære der.

For mere info:
Facebook Page
Instagram

image