25. nov 2014

#APPRECIATION

– adventstid med værdsættelse, overraskelser og julestemning

Adventstiden er en tid, hvor vi forbereder julegaver, julehygge, pynter op og prøver at skabe en hyggelig stemning i en af årets mørke måneder. Med #APPRECIATION er ønsket at værdsætte mennesker omkring os – opmuntre og påskønne hvad den enkelte betyder og gør.

Alle kan være med til at værdsætte

Med #APPRECIATION er ønsket at sætte en hel bølge af værdsættelse i gang, hvor vi alle sætter pris på mennesker omkring os – og fortæller det til hinanden. For at gøre det enkelt og konkret er der lavet nogle postkort med # APPRECIATION trykt på forsiden. Postkortene er tilgængelige alle søndage, hvor der kan skrives julehilsner til dem, som man vil værdsætte.

Desuden er der gavemærker med # APPRECIATION til de mindre hilsner på julens pakker.

#APPRECIATION på de sociale medier

Alle med en instagramkonto opfordres til at være med i værdsættelsen af mennesker omkring os. Tag et billede af en, som du vil værdsætte, og marker med disse to hashtags: # APPRECIATION og #minkirke.

Så deltager du samtidig i en hyggelig  julekonkurrence, hvor du kan være heldig at vinde en ekstra julegave.

Søndage med ildsjæle og overraskelser

På alle søndage i adventstiden vil der være fokus på ét særligt område, vi som kirke vil værdsætte:

Søndag den 30. november: SUPER SUNDAY med fokus på integration og Friends
Søndag den 7. december: Fokus på værestedet Klippen
Søndag den 14. december: Fokus på kvinder og børn i asylcentrene
Søndag den 21. december: Fokus på One Bowl, et folkekøkken

Vi vil opmuntre de ildsjæle som står bag de enkelte tiltag, både i ord og handling. Desuden får hver ildsjæl også mulighed for at værdsætte nogle af deres støtter og sponsorer.

På disse søndage vil vi selvfølgelige opleve julestemning og julesalmer. Og ingen adventssøndag uden en overraskelse!

Vel mødt, sammen vil vi gøre København til en bedre by og værdsætte mennesker omkring os, der bor i den!

image
image