image
04. dec 2020

Kirken i Kulturcenteret går ONLINE

Fra Søndag den 6. december og de kommende uge vil alle aktiviteter og gudstjenester i Kirken kun foregå online 
Vi har besluttet at flytte alle aktiviteter i kirken online de næste uger. Smittetrykket i Storkøbenhavn kraftigt stigende i disse dage og uger og regeringen har været nødsaget til at indføre yderligere restriktioner. Samtidig er flere med tilknytning til kirken samt nogle få lejere på Drejervej fået konstateret Covid19. 
Derfor anser vi det som det mest ansvarlige midlertidigt at lukke kirken for fysisk aktivitet. Vi ønsker at være med til at passe på vores by, vores kirke og alle vores engagerede medarbejdere. 

Søndags gudstjenesten ONLINE 

Fra søndag den 6. december frem til nytår forgår søndagsgudstjenesten online. Den bliver sendt direkte fra Kultursalen kl. 11.00. LINK 
Hjemme fra stuen kan du synge med på både lovsange og julesalmer og lytte til en prædiken fra en af kirkens præster.
I forlængelse af gudstjenesten er der mulighed for forbøn. Her vil vi bede sammen direkte på livestreamingen. 
I løbet af gudstjenesten kan du indsende bønneemner til 35310031. 

 

JULEAFTENSGUDSTJENESTE bliver online

Vi har planlagt en skøn juleaftensgudstjeneste til dig.
Den 24. december kl. 14.00 kan du sidde i din egen stue og nyde stemningen, synge med på de velkendte julesange og starte juleaften med at fokusere på det vigtigste: Nemlig Guds kærlighed som gav sig udtryk i det lille barn i krybben.
Vi har planlagt denne gudstjeneste i håb om at skabe et højdepunkt juleaften for dig.
Gudstjenesten vil blive streamet på Facebook, Youtube og på KKRtv kl 14:00 den 24. december.
Juleaftensgudstjenesten bliver kun online
Du er velkommen til at dele linket med dem du kender.

 

 

MORGENANDAGT PÅ ZOOM I DECEMBER

Tirsdag til torsdag kan du starte dagen kl 8:00 med en kort andagt, bøn og fællesskab med andre fra kirken. Vi snakker sammen, styrker troen, bryder isolation og ensomhed hjemme fra egen stue.  Hver dag startes med en kort andagt af en præst og bagefter er der mulighed for både fælles og individuel bøn. 
Andagter er 15.-17. og 22.-24. og 29.-31. dec 

På zoom - klik her:

Børnekirken KATSJ ONLINE 

Børnekirken KATSJ har været forudseende. Til alle børn er der online adventskalender ”En Fortælling”, som udgives hver søndag kl. 11.00 i advent. Læs mere her
Desuden kan alle børn følge med i fortællingen ”Julemysteriet”, som handler om en lille norsk pige, der oplever en sælsom rejse tilbage i tiden - til år 0 og julens oprindelse. . 
Du kan finde afsnittene her 

Livsgrupperne ONLINE 

Vores livsgrupper har allerede i mange uger fungeret online; det fortsætter vi med. 
Er du ikke med i en livsgruppe, men vil gerne prøve det, så tøv ikke! Alle er velkommen. 
Du kan tilmelde dig her 

Jule gaver til børnene i vores familienetværk Friends & Family kan leveres til kirkens reception indenfor åbningstiden. Husk at markere gaven med det rigtige nummer for at sikre at gaven kommer til det rette barn. 

Vi ved at 2020 har været et år med omvæltninger og forandringer; det ser også ud som om at julen i år bliver lidt anderledes. 
Midt i det er det en trøst at vide, at Jesu navn ”Emmanuel” betyder ”Gud med os”. Vi er ikke efterladt alene, men kan glæde os over at en almægtig Gud hører og ser os. 
Med ønsket om nogle velsignede adventsdage, 
Hilsen Kirken i Kulturcenteret