17. aug 2021

Parkering i gården

Har du husket at stille p-skiven? Kirken har indgået aftale med COPARK om parkeringskontrol på kirkens område. I lyset af kirkens finansielle situation er dette en god løsning for kirken til at sikre flere indtægter. Samtidig har vi oplevet et stigende pres på kirkens parkeringspladser fra nabolaget i takt med at de omkringliggende gader har indført parkeringsbegrænsninger. Der vil være tre timers fri parkering, hvilket vil være tilstrækkeligt i forhold til deltagelse i en gudstjeneste. Inden ordningen træder i kraft, vil alle afdelingsledere sikre sig, at frivillige som har brug for mere end tre timers parkering får udstedt en dagslicens til parkering. Vi forstår at der kan være behov for tilvænning med en ny parkeringsordning. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så henvend dig til din nærmeste leder eller skriv til ejendom@kulturcenter.dk

image