image
Søndag 14. apr 11:00

The Party - Påskens sjoveste familiefest

Palmesøndag den 14. april er der garanti for, at hele familien får en på opleveren. Kirken i Kulturcenteret på Drejervej NV inviterer nemlig sit nabolag til ”The Party – Påskens sjoveste familiefest”.

 Vi kommer til at have masser af sjove aktiviteter for børn, unge og voksne i alle aldre. 

Vi får besøg af Zoo’s skoletjeneste samt Dronningmølle Kameludlejning, som stiller op med rideture på æsel og kamel, ligesom man også vil kunne opleve både nigerianske og latinamerikanske danserytmer og et væld af international mad.

 Om eftermiddagen indbydes der til et kæmpe kagebord som er 15 meter langt!  Vi forventer opmod 1.000 kagespisere, da kagebordet finder sted i forlængelse af Kirken i Kulturcenterets multikulturelle palmesøndag gudstjeneste, som normalt samler 600-700 deltagere.

 Alle deltagere er velkomne til at tage deres egen yndlingskage med, men man kan også bare komme og smage andres kager. På den måde kan vi alle komme til at hilse på vores naboer og komme til at lære hinanden bedre at kende.

Selve kagebordet begynder klokken 13.00, men faktisk er der fest både før og efter, idet Kirken i Kulturcenteret holder påskefest klokken 12.00-15.00 for at dele glæden over påsken med hele vores lokalområde. 

Påsken er kirkens største højtid, og det vil vi gerne sætte fokus på ved at invitere Københavns familier til en sjov og anderledes påskefest

Tid/dato:
Palmesøndag - den 14. april
Fra 11:00 - 15:00

Program:
11:00 - 12:00 Palmesøndag familiegudstjeneste
12:00 - 13:00 Street food
12:00 - 14:00  Forskellige musikalske forestillinger
13:10 - Kæmpe kagebord (Cake is for Friends- by Dinner is for Friends)
12:00 -13:30 Cph Zoo
13:30 - 15:00 Rideture på kamel og æsler
Under hele festen er fri adgang til Hoppeborg / legeplads / og masser af sjov på vores luftballon legeplads.

 

Sted:
Kirken i Kulturcenteret
Drejervej 15-17, 2400 Kbh NV

image
image
image
image
image