Hver onsdag fra 18:00 - 20:00

BLAZE

Følg BLAZE på facebook eller instagram for at holde dig opdateret på deres begivenheder.

BLAZE er et fællesskab for teenagere. Vi mødes onsdage kl. 18-20 og søndage kl. 10.45-13 på Drejervej 17, 2400 København NV. Vi holder til i Azusa i Kirken i Kulturcenteret og er også en del af kirken. BLAZE er en del TRIBE, som er kirkens teenage- og ungdomsarbejde, som består af aldersgrupper: BLAZE (5.-8. klasse), RADIANT (9. kl-19 år) og ACT (20+).

 
BLAZE-onsdag
Når vi mødes om onsdagen fungerer BLAZE som en teenageklub med en masse forskelligt på programmet. Vi har opdelt vores aftener i tre kategorier, så du lettere får et overblik over, hvornår de forskellige ting sker, og så du ved, hvad du tager til og inviterer til. Gældende for hver gang er, at vi spiser sammen fra kl. 18-18.30 (medmindre at vi er ude af huset), hvorefter selve programmet starter.
 
BLAZE Event
En aften som bærer præg af et særligt event, og hvor vi nogle gange er ude af huset for fx at skøjte, tage i trampolinland, lasergame og meget mere. Det kunne også være en aften på Drejervej, hvor vi har Roller Skate Night, Battlefield med papirkugler, bingo, Ultimate Pizza Frisbee, og hvad vi ellers kan finde på.
 
BLAZE Hangout
Her er mulighed for at være med og invitere til en hyggelig aften i skønne omgivelser med dejlige venner og ledere, hvor der er rig mulighed for godt fællesskab, gode snakke, spil, pool, bordfodbold, bordtennis, slikbiks, hygge og meget mere. Derudover har vi livsgrupper hver anden gang, hvor man er delt op i faste drenge- og pigegrupper efter klassetrin, hvor vi snakker om, hvordan det går.
 
BLAZE Service
Denne aften har vi vores eget møde, hvor vi samles om at have fællesskab med hinanden og Jesus, hvor vi lovsynger og beder sammen. Derudover lyttet vi til en relevant prædiken, og hvor der også er mulighed for at blive bedt for. Hver anden gang har vi livsgrupper, hvor man er delt op i faste drenge- og pigegrupper efter klassetrin, hvor vi snakker om alle spørgsmål inden for tro.

BLAZE-SØNDAG
Når vi mødes om søndagen er det med resten af vores kirkefamilie i Kirken i Kulturcenteret. Det er ikke vores ønske, at BLAZE ikke bare bliver en isoleret klub, men at vi også er sammen og har fællesskab med vores danske- multikulturelle og flergenerationskirke. Om søndagen følger 5.-6. klasse PETA's program, som er vores ældste gruppe i børnekirken (KATSJ), men 7.-8. klasse følger BLAZE's program. Vi har også opdelt vores søndage, så det er lettere for dig at navigere i, hvad vi laver.

image