22. jan 2015

The PERFECT 10

"The Perfect Ten" i en uperfekt verden” er titlen på en prædiken og livsgruppe serie, der vil hjælpe os til at genopdage, hvor meget vi har brug for de ti bud i dag. 

Fra søndag den 1. februar og mindst ti søndage frem vil ledende præst, Jarle Tangstad, sætte fokus på de ti bud. Selvom det er mere end 3500 år siden, at Moses fik dem af Gud på to stentavler, er de fortsat fundamentet for vores liv og samfund. Måske endda mere nu end nogensinde før. 

"De ti bud er livsprincipper for, hvordan vi skal leve vores liv. De giver os retningen og indeholder både frihed, livskvalitet og beskyttelse" – siger Jarle Tangstad. 

Vi har brug for de ti bud både på samfundsplan og i vores egne individuelle liv.

"Når du har gennemgået denne serie, er du bedre rustet til livets op- og nedture" – siger Jarle. 

Han glæder sig til, at vi som kirke kan køre en længere serie, hvor vi både graver dybt i bibelen og teologien, og samtidig kan sætte vores egne liv og samtid i relief. 

Kombineret med video’er til livsgrupperne

Samtidig med søndagens prædiken vil en 8 minutters video blive gjort tilgængelig på internettet, hvor ugens prædikentema bliver yderligere uddybet. Videoen er specielt designet til livsgrupperne, der mødes i løbet af ugen i private hjem. 

Via menighedskontoret@kulturcenter.dk kan du finde ud af, om der er en livsgruppe i dit nærområde. 

Vær med fra starten den 1. februar kl. 10:30 på dansk og kl. 13:30 på engelsk. Der vil blive lagt links ud til de korte 8 minutters video’er undervejs.

image
image