13. maj 2015

Efter Awake 2015

AWAKE15 er slut! Men Gud arbejder videre i os!

En forventningsfuld atmosfære fyldte Kirken i Kulturcenteret fra 7. til 10. maj. Og Guds Ånd gjorde et mægtigt værk i mennesker.

Lovsang ved POX-Band førte os ind foran Guds trone. Vi havde tre prædikanter som gæstede AWAKE15. og alle tre tog deltagerne med storm!

Tom Jones, som vi elskede at byde velkommen for 4 gang i København skabte med sin faderlige omsorg en tryghed , som fik os til at tage imod invitationen til at få et møde med Gud.

Med stor empati og Guds kærlighed betjente han også mennesker med forbøn før aftenmøderne.  ”Why not now – why not here – why not me?” ”Hvorfor ikke nu – hvorfor ikke her – hvorfor ikke mig?” Tom Jones stillede disse spørgsmål igen og igen under AWAKE15. Spørgsmål som samtidigt lød som en mægtig proklamation!

Heidi Baker fik med sin passion for Jesus udløst en dyb længsel i os efter at komme endnu tættere på Gud og til at sige ja! til den plan han har for vore liv.  Vi blev smittet af hendes glæde, humor, iver, begejstring og dybe kærlighed til Gud og mennesker!

Mon ikke de teenagere og unge, som hun havde særlig fokus på, har fået et boost af Helligåndens nærhed, som de vil forfølge resten af deres liv? Heidi Bakers proklamation: ”God is God - and I am not - Hurrah”! ” ”Gud er Gud, og det er jeg ikke, Hurra!” J

Blaine Cook  var AWAKE15’s - for os - ukendte prædikant. Randy Clark har anbefalet ham.  Vi er overvældet og så taknemlige for hans tjeneste hos os. Han udfordrede os til at tænke større – tænke ud af boksen bryde med lilleput-forestillingen om vore kirker, byer og vores land! Set ud fra Guds perspektiv bliver virkeligheden helt anderledes. Gud har en plan for Danmark!

TAKNEMLIGHED! TAKNEMLIGHED! TAKNEMLIGHED!

Vi takker Gud for disse herlige prædikanter og for samarbejdet med Randy Clark og Global Awakening. 

KKR TV. Live Stream: 

Gik du glip af AWAKE15?

Alle møderne blev sendt direkte og blev fulgt af rigtig mange mennesker - over 2000 på livestream og mange flere på antenne-tv i Hovedstadsområdet.

Du kan se alle møderne på KKR/TV eller på deres hjemmeside www.kkr.dk. 

AWAKE16 er lige om hjørnet! 21. -24 april 2016. 

Flere har tilmeldt sig og det kan du også gøre - NU! Gå ind på www.AWAKE16.dk   og se hvordan!

Masser af billeder

Du kan også i billedearkivet se eller gense en bunke billeder fra AWAKE2015 

image
image