12. sep 2014

Kvindekonferencen - Forvandling

Oplevelser på Forvandling

“Forvandling, har for mig været en kæmpe påmindelse om, hvor højt Gud, han elsker mig. Jeg følte og mærkede hans tilstedeværelse og nærvær var så stærkt, specielt under lovsangen. Jeg elskede at vi kun var kvindestemmer, det lød så smukt og blidt, men på samme tid var det så fyldt af kraft. Der er bare noget helt særligt ved, at det kun er kvinder sammen, der priser Gud. Lovsangen gik amok, til hvert et møde. Der var virkelig fest. Vi brugte ikke blot vores stemmer, men også hele vores krop til at prise ham med. Forvandling er et kæmpe sisterhood af kvinder i alle aldre og fra forskellige kulturer, og jeg er taknemmelig og beæret over, at kunne være en del af det.” Monique Zea Larsen, København

 

“Jeg glæder mig hvert år til Forvandling, og er altid i stor forventning til hvad Gud vil gøre og sige til mig – og i år var ingen undtagelse. Det er noget helt særligt når så mange kvinder er sammen, og tilbeder Gud, og der opstår et specielt guds-nærvær. Det er blandt andet det jeg oplever hvert år. I år oplevede jeg også hvordan Gud talte til mig personligt i mit liv, i forhold til nogle ting, som jeg skal arbejde med, samt ifht. et nyt tjeneste område, som jeg fik meget på hjertet. Ydermere oplever jeg altid til konferencen, at blive påfyldt i overflod af Guds kraft og styrke gennem Helligåndens nærvær i lovsangen.  Jeg glæder mig allerede rigtig meget til næste års konference.”  Pia Brock, København

 

Kvindekonference? – Nej tak” har min umiddelbare reaktion været, og derfor har jeg i de foregående år ikke deltaget. Hvorfor så nu? Jeg havde hørt meget godt om Forvandling, og så har jeg i nogen tid følt mig pænt tørlagt rent åndeligt. Så jeg tænkte, at hvis Gud skulle møde mig, var det afgørende, at jeg satte tid af til at fokusere på ham, og ikke så afgørende i hvilken sammenhæng det foregik. I de 3 dage, hvor jeg har deltaget, har jeg haft oplevelsen af ægte begejstring over den Gud, som vi i fællesskab tilbad. Jeg har oplevet, at Gud har rørt ved mit hjerte, skubbet mig lidt tættere på kanten og fået mig til at genoverveje at springe ud af min egen komfortzone – Derud hvor resultatet afhænger af ham og ikke af mine egne evner. Nu tænker jeg ”Kvindekonference? – Ja, tak”, fordi jeg opdagede, at her mødtes kvinder, som turde være ærlige, ønskede reel forandring og var villige til at betale prisen."  Hanne Riis-Sørensen, Rønne

“Lovsangen var suveræn. Stor glæde og en vidunderlig fred fulgte med lovsangen. Der var direkte forbindelse til himlen. Og så Mildred med humor og Guds ånd opmundtrede hun os til at ‘Shine’ for Gud.” Anne Mette Badsted, København

"Kvindekonferencen er det bedste! Jeg elsker at se alle de mange skønne kvinder stå sammen om at tilbede Gud. Under konferencen lærte Gud mig rigtig meget igennem undervisning og lovsang. Personligt havde jeg brug for at blive mindet om, at være et lys i min hverdag. Det var fantastisk undervisning. Men kvindekonferencen er så meget mere end bare møderne. De snakke man får efter møderne er så vigtige, for vi er familie. Jeg var sammen med en masse af mine bedste veninder, og jeg elsker, at være sammen med dem, og se hvordan Gud arbejder i dem. Vi voksede utrolig meget under konferencen i vores venskab til hinanden og til Gud. Og man kan da ikke andet end at elske Martin Smiths lovsang!" Alexandra Nilsson, København

“Det at have været gentleman på Forvandling  har været uroligt berigende! Vi har knoklet, serviceret, smilt så meget at musklerne i kinderne begyndte at krampe og vi har hygget i stor stil. Vi havde et fantastisk gentleman team, der fik det hele bag kulisserne til at fungere og for, vigtigst af alt, at være med til at give kvinderne en fantastisk oplevelse. Jeg håber at vi kan samle et lige så dedikeret hold til næste år igen!”  Anders Møller Mortensen, København – Gentleman

 

"Først og fremmest så er det en kæmpe glæde at være et redskab for Jesus ved at tjene i vores kirke og bidrage til vores fællesskab. Som frivillig har jeg fået en unik mulighed for, at udvide og styrke mit eget netværk, og forhold til vores menighed, på tværs af alder, nationalitet og kendskab til kirken i øvrigt." Henning Sand Sørensen, København – Gentleman

image