12. jun 2018

Thomas Christensen går videre med egen ministry

Efter 7 år i Kirken i Kulturcenteret føler Thomas og Christina at tiden er inde til at gå videre og starte et nyt kapitel i deres tjeneste. Vi har haft gode år med Thomas og Christina som pastorpar, hvor de har engageret sig og skabt masser af atmosfære, hvor de har tjent.

De har blandt andet lagt et stort stykke arbejde i at skabe gode rammer for unge i familier gennem Connect og herunder legelandet i kælderen. Thomas blev også forgangsmanden i at løfte Københavnergaden under Sommercamp i Mariager. Deres fodspor er der stadig, og vi kan kun sige et stort tak for en alt for kort periode som pastorer. 

For 3 år siden startede et sporskifte, hvor Christina stoppede på menighedskontoret og Thomas oplevede Guds kald til at være rejsende evangelist fritstillet fra lokalt pastoransvar. Sammen gik vi ind i et ukendt land, hvor Thomas fik mulighed for at udleve sit kald, og hvor vi fortsat stod bag økonomisk og juridisk. Det var for kirken og Thomas en prøvetid til at finde vejen frem til, hvordan det missionale kald skulle defineres.

Nu oplever Thomas og Christina, at tiden er kommet til at tage skridtet videre uden kirkens partnerskab i den næste fase af deres vision. Vi bakker som kirke op ved at fritstille dem fra den 15. juni 2018, så de kan fokusere optimalt på at skabe den bedste platform for den fremtidige tjeneste.

Vi vil sige tak for en god tid med dem som pastorpar hos os og ønsker dem Guds velsignelse i den nye tjeneste.

image