01. dec 2014

Ny præst i Kirken i Kulturcenteret

Det er en stor glæde for os at bekendtgøre at Esther Rugholm er kaldet til præst på Drejervej med opstart i begyndelsen af det nye år.

Vi er glade og taknemmelige for, at få en person som Esther ind i den daglige ledelse i kirken.

Esther er uddannet Cand.merc.jur. og flyttede til København i sommeren 2014. Inden da tjente hun i en årrække i Ålborg Citykirke.

Vi har lært Esther at kende som en dygtig leder og præst. 

 

Esther bliver en del af præsteteamet og tjener sammen med resten af præsteteamet i lederskab og udvikling. Vi tror på at Esther er et godt og rigtigt match til det allerede eksisterende team.

 

Et af Esthers mere specifikke ansvarsområder bliver daglig ledelse af Kvinde til Kvinde, under Merete Tangstad, som fortsætter med at være visionsbærer. Kvinde til Kvinde er en voksende og mangfoldig del af menighedens liv. Vi tror på, at Esther har det der skal til for at løfte denne opgave i samspil med resten af kirken.

 

image