Søndag 05. okt 10:30

Gudstjeneste, PT-teenagekirke og KATSJ-børnekirke

Hver søndag formiddag mødes menighedens forskellige genrationer til gudstjeneste.
Gudstjenesten starter kl. 10.30 og samler ca. 400 mennesker. En gudstjeneste består af en
prædiken, bøn, sang og musik.
Vi ønsker også, at kirkens fællesskab skal være mere end bare en gudstjeneste. Derfor
inviterer vi alle til at blive og spise frokost i kirkens Café Kant. Udvalgte søndage vil der også
være mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter efter gudstjenesten.

Den sidste søndag i måneden er der SUPER SUNDAY, hvor alle kirkens afdelinger samles til fælles festgudstjeneste på engelsk og dansk.

Første gang du er til gudstjeneste?

Så vil vi gerne give dig en særlig velkomst. Henvend dig i vores velkomstcenter. Det er en særlig stand i kirkens foyer, hvor vi vil stå klar til at tage
imod dig.

Hver søndag kl. 10.30 er der udover gudstjeneste også KATSJ – kirke i børnehøjde for børn mellem 0-12 år. Her kan børn opleve et miljø præget af åbenhed, tryghed og fællesskab. Aktiviteterne er tilpasset de enkelte aldersgrupper. Pico 0-2 år. Nano 3-5 år. Giga 0.-4. klasse. Peta 5.-6. klasse.

PT-for teenagere mødes hver søndag kl. 10.30-12.15. Vi mødes i Kultursalen til højre for scenen. Der står også nogle i foyeren og byder velkommen. Vi er med til den første del af gudstjenesten, men plejer at liste ud for at høre vores egen prædiken.

image