Børnene i KATSJ bliver ikke forbigået, når det kommer til kampagnen ”Livet er en gave 2.0”. KATSJ vil nemlig køre et særligt forløb designet til børnene i de forskellige grupper
Når ”Livet er en gave 2.0” begynder den 31. januar, kommer der til at ske ting og sager i børnekirken.
Børnene har nemlig mulighed for at deltage i kampagnen på deres helt egne præmisser.
Det betyder en helt særlig kampagnebog: ”Livet er en gave – kun for børn”, som udover et lille læsestykke også indeholder spændende opgaver og meget andet sjovt til hver eneste dag, kampagnen kører – derudover vil der også være en ugentlig overraskelse!
Om søndagen vil der for de mindste børn i Mikro og Mini (0-4 år) være en aldersrelevant samling, mens de lidt større børn i Midi og Maxi (5-12 år), vil have en fælles gudstjeneste med efterfølgende snak i mindre i grupper.
Husk at få tilmeldt dit barn til denne spændende kampagne – du vil ikke fortryde det ét øjeblik!
Tilmelding og køb af bogen ”Livet er en gave 2.0” sker ved standen i foyeren efter gudstjenesten allerede nu på søndag!
Ønsker du yderligere information, kontakt Kirstine Ringsmose på kirstine@katsj.dk.