<<< Tilbage

12/21/2009 "Et rigere liv" - Livet er en gave 2.0

31. januar til 14. marts 2010 - en kampagne der fejrer livet! Livet er en fantastisk gave. Det indeholder så mange muligheder og oplevelser. Men nogle gange kan muligheder næsten lamme os, for hvordan kan vi vide hvad vi skal gøre? I kampagnen "Et rigere liv" opdager vi styrken ved, at vi ikke lever vores liv alene, men kan leve det i fællesskab med hinanden og med Gud.


Vi har lavet et nyt materiale som er specielt designet til at hjælpe os til et rigere åndeligt liv.

”Logbog for livet” er en andagtsbog med ideer og inspiration til hver dag. Den er et redskab som kan hjælpe os til discipelskab og opdagelse af Bibelen, og som kan styrke vores personlige relation med Jesus.
 
Logbogen kan også bruges uafhængigt af kampagnen. På den måde kan vi fortsætte de gode vaner langt ud over de 40 dage, kampagnen varer.

Sammen med “Logbog for livet” bruger vi bogen “Livet er en gave”, som mange allerede kender. I den går vi sammen på opdagelse i Jesu kaldelser til vores liv.
Han ønsker at vi skal have et liv i frihed og en proces, der til stadighed rummer mere af Guds tanker for vores liv.

Priser:

  • Logbog for livet 89 kr. (hvis du allerede har bogen Livet er en gave)
  • Livet er en gave + Logbog til livet 149 kr.
  • Livet er en gave for børn 59 kr.

Materialet kan købes i forbindelse med tilmelding til kampagnen.

Gudstjenesterne - det store fællesskab
Hver søndag mødes vi til gudstjeneste i kirken. Her vil vi blive inspireret og udfordret til den kommende uges tema. Den sidste søndag i hver måned laver vi en super søndag hvor vi slår samtlige gudstjenester sammen til en stor fest kl. 10:30.

Gudstjenestetider fra 31. januar 2010:

  • Dansk gudstjeneste kl. 10:30
  • Engelsk gudstjeneste kl. 13:30
  • Spansk gudstjeneste kl. 13:30
  • Filippinsk gudstjeneste kl. 16:30


Grupperne - det lille fællesskab
 
Netværksgrupper er åbne grupper, der mødes ugentligt i et uformelt og afslappet miljø. Hjertet i gruppen er fællesskab med hinanden og med Gud. Grupperne er kernen i kampagnen. Fordi det handler om relationer, vil vi også i grupperne to og to udfordre hinanden i vores vandring og åndelige liv. Er du ikke allerede i en gruppe, er kampagnen en god introduktion til at være i en gruppe.
 
40 dage på mobilen
I løbet af kampagnen kan du modtage en sms med dagens Bibelvers samt ugens prædikenhøjdepunkter. Send en sms til 22 82 00 38 med teksten ”kirke tilmeld”. Hvis du vil stoppe servicen, send en sms med teksten ”kirke afmeld”.

Liv for børn
”Livet er en gave” bliver også en kampagne for børn i alle aldre. Børnenes bog henvender sig til både de store og de små med dagens tekst, farv-selv-billeder, hjernevridende opgaver og vidnesbyrd. Den fungerer både som andagtsbog for de større børn og som familiebog for de yngre og deres forældre.

I forbindelse med kampagnen er der også gudstjenester for børnene. Det gælder om ikke at gå glip af søndagens børnekirke med masser af skøre og sjove indslag, tankevækkende undervisning og opfølgning af ugens læsning i bogen.
Der bliver satset stort på grupper i børnekirken i denne periode, så børnene får rig mulighed for trivsel og relationer.

Husk at vi søndag den 14. februar har vores store fastelavnsfest!

Liv for teenagere

Teenagearbejdet PT kører også 40-dageskampagne med en særlig vinkel på det at være teenager i 2010. Alle mellem 12 (6. klasse) og 16 år kan roligt glæde sig til 40 dage med action, og neddykning i bibelens værdier (man behøver ikke dykkercertificat!) 

Hver onsdag under kampagnen mødes teenagerne i rød sal til grupper, lovsang og overraskelser.

Om søndagen er der PT i blå sal - Det bliver de fedeste 40 dage!

© 2008 Kirken i Kulturcenteret . Drejervej 11-21 . 2400 København NV . Tlf: +45 3531 0010 . Fax: +45 3531 0030 . E-mail: kirken@kulturcenter.dk